Lægerne Dupont, Johansen, Sørensen & Sachs

Tværvej 3
3460 Birkerød
Telefon 45 81 00 19 

Hvad står vi for

Vi lægger stor vægt på dialogen mellem patient og læge. Et tillidsfuldt, ærligt og professionelt læge-patientforhold er af afgørende betydning for vores virksomhed. Vi forsøger hele tiden at holde de højeste faglige standarder i vores ydelser.

 

Hver patient er vigtig. Lige vigtig. Vi respekterer patienten men taler dig ikke efter munden. Med vores faglighed, empati og erfaring søger vi på bedste vis at forholde os ærligt og solidarisk til patientens situation.

 

Ud over løbende efteruddannelse og undervisningsvirksomhed har vi en mangeårig tradition for at videreuddanne unge læger efter afsluttet lægeuddannelse. Der vil ofte være en yngre læge tilknyttet vores praksis. Det kan være en yngre læge i turnusuddannelsen lige efter lægeeksamen eller en yngre læge som har været færdig som læge en del år og er på vej mod speciallæge i almen medicin. Uanset baggrunden arbejder uddannelseslægen altid under vores supervision.

Udenfor huset

I perioder vil vi også være udenfor huset, idet vi deltager i mange andre faglige aktiviteter: Undervisning af praktiserende kollegaer, forskning, efteruddannelsesplanlægning, udarbejdelse af guidelines for praktiserende læger. Vi deltager alle i løbende efteruddannelse samt i efteruddannelsesgrupper.



 

Administration
©2005 A-Data A/S - Telefon 38 77 00 40
Øst: Rødovrevej 253 C - 2610 Rødovre
Vest: Hammerum Hovedgade 118 - 7400 Herning